Ålbæk HKs damer var på besøg hos Vestbjerg IF, og det var de to holds 3. møde indenfor godt tre måneder. De to første turneringskampe havde Ålbæk vundet med 2-3 mål, så der var ventet endnu et tæt opgør. Kampen var 3.runde i Jysk Cup og Ålbæk måtte stille op uden Kiki, Bette og Louise, mens Mette P. og Ditte P. er tilbage efter skade og barsel.
ÅHK bragte sig hurtigt foran 3-0 og gik lidt i stå, hvilket hjemmeholdet udnyttede og udlignede til 4-4. Ålbæk fik igen styring på spillet og bragte sig foran 8-4 og lukkede aldrig Vestbjerg ind i kampen igen. Hjemmeholdet mistede lidt af gejsten og 2.halvleg blev en stille dag på kontoret. Ålbæk vandt kampen 31-20 og er nu klar til 4.runde, hvortil der er lodtrækning mandag den 18.januar.
Ditte Pedersen er tilbage efter 11 måneders barsel.
Med 177 kamp på 1.holdet er hun ÅHKs mest rutinerede damespiller.